lørdag den 29. august 2015

Strikkede smækbukser

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at lave et indlæg om disse bukser. De skulle nemlig laves efter en opskrift, jeg havde købt for længe siden, og opskrifts-projekter vises som grundregel ikke frem her på bloggen. MEN! Da jeg så troskyldigt begyndte at strikke, gik det efter noget tid op for mig, at fremgangsmådet i hvert fald for mig er totalt åndssvag. Opskrift var lavet på en måske, som skaffede flest mulige (grimme og ubehagelige) syninger og flest mulige (besværlige) vrangpinde, hvor det sagtens kunne have været lavet på en enklere måde.
Jeg har derfor fulgt opskriften til punkt og prikke - bortset fra at jeg har lavet den om, så bukserne er strikket på rundpind i kroppen og benene er strikket et ad gangen - i modsætning til opskriftens udgangspunk, som var ½ ad gangen.
For mig blev det i hvert fald meget lettere og pænene på den måde, og jeg videregiver derfor her min version af opskriften. Det er egentlig en strikkeopskrifte fra Stof og Stil med titlen "Sparkedragt" nr. 95067




Opskrift

Størrelse: ca. 6 mdr, str 68
Strikkefasthed: 26 m x 36 r = 10 x 10 cm
Garn: Jeg har brugt Drops Baby Merino, opskriften er vist lavet til Stof og Stils eget bomuldsgarn.
Garnforbrug: I følge opskriften skal man bruge 1 nøgle af hver farve. Jeg var brugt meget tæt på et helt nøgle garn grøn, det meste af et nøgle blåt og lidt mere end et nøgle orange! Bukserne vejer 137 g inklusiv knapper.
Materialer: 40-cm rundpind 3 og 40 cm rundpind 2,5. Hvis man ikke har alle de pinde, så nøjes med dem i str. 3 til ribben også, det gør ikke noget! 10 knapper til lukningen i benene + 2 knapper til smækken.

Ben: 
  • Start for neden med benene.
  • Slå 60 m løst op, strik på pind 2,5 - de strikkes frem og tilbage. Første pind er vr-siden. Sæt en strikkemarker efter de første 30 m, den markerer ydersiden af benet.
  • Strik rib *2 vr, 2 r* gentag fra * til * pinden ud, slut med 2 vr.
  • Strik i alt 9 pinde rib.
  • Skift til pind 3 og glatstrikning i striber, striberne er hver 8 pinde brede. Skift også farve.
  • Strik i alt 6 pinde lige op, tag nu 1 m ud i begge sider af arbejde (dvs 4 pr række - start, slut på rækken og både en før og en efter strikkekmarkøren)
  • Fortsæt med udtagninger i begge sider af arbejdet på hver 6. pind i alt 4 gange, Der er nu 76 m på pinden.
  • Strik lige op til der er i alt 6 striber glatstrik, lad arbejdet hvile.
  • Strik et ben mere på samme måde
Krop:
  • Saml nu de to ben på en rundpind, der strikkes nu rundt i glatstrik, start i siden af arbejdet, dvs ved en strikkmarkør mit på et ben. I de mellemrum imellem de to benene slås 15 m op. Marker for letheds skyld overgangen imellem bukseben og nyligt opslåede skridtkile-masker med 4 strikkemarkører - gerne nogle, der adskiller sig fra sidemarkørerne for at gøre det lettere at se forskel. Der er nu i alt 182 m på pinden.
  • Strik i alt 4 pinde lige op.
  • På næste pind tages ind til kile: Strik til nærmeste markør, som markerer skridtet, strik de første og sidste 2 m i skridtkilen sammen både for og bag på bukserne. Gentag indtagningerne i kilen på hver 4. pind i alt 6 gange.
  • Strik 3 pinde lige op.
  • Strik den sidste kileindtagning: Der er nu 3 m tilbage i kilen på hver side af bukserne. Løft den første af disse masker løst over, strik de 2 andre sm og træk en løse m over. Skridtkile-markørerne kan nu fjernes. Der er nu i alt 154 m på pinden.
  • Strik 8 pinde lige op, tag nu 1 m ind i begge sider af arbejdet (dvs 4 pr runde, 1 før og en efter begge strikkekmarkøren, der markerer siden på bukserne) på hver 6. pind i alt 4 gange. Der er nu 138 m på pinden.
  • Strik lige op til der er i alt 11 striber efter samlingen af benene.
  • Skift farve og skift evt til pind 2,5
  • Strik rib, 2 r, 2 vr - vær opmærksom på, at starte og slutte med 2 r rundt om sidemarkørerne, således af der under begge arme er 4 r i træk! Tag samtidig 6 m ind jævnt fordelt på pinden. Der er nu 132 m på pinden.
  • Strik 10 pind rib lige op.
  • Luk nu af til ærmegab for 16 m under hver arm - 8 m før og 8 efter hver sidemarkør.
Smæk:
  • Fra nu af strikkes arbejdet igen frem og tilbage og man laver først bagsiden, derefter forsiden, første del af dog ens:
  • Der lukkes af i begyndelsen og slutningen af hver anden pind, således: Strik 2 r, 2 vr sm som kantmasker, fortsæt rib så der passer med ribben nedenfra, indtil der er 4 m tilbage på pinden, 2 vr sm, 2 r. Strik i alt 8 indtagninger på denne måde. Der er nu 34 m på pinden i denne del af smækken.
  • Bagsiden: 
    • Strik lige op til ribben måler i alt 8 cm.
    • Luk af for 14 m.
    • Seler: Strik 8 cm rib over de 10 m i begge sider. Luk maskerne af.
  • Forsiden:
    • Strik lige op til ribben måler 7 cm.
    • Herefter laves knaphuller: Strik 5 m, luk af for de næste 2, strik til der er 7 m tilbage på pinden, luk af for 2, strik de sidste 5.
    • Vend og strik tilbage, slå 2 nu m op over de aflukkede masker
    • Strik yderligere 2 pinde. Luk maskerne af.
Ribkant langs benene, forstykke:
  • Saml 90 m op jævnt fordel langs indersiden af benene samt skridtkilen. Strik på pind 2,5.
  • 1 pind strikkes glat på ret-siden, derefter strikkes rib *2 vr, 2 r* gentag fra * til *, slut med 2 vr.
  • På 3. og 4, oind strikkes 10 knaphuller jævnt fordelt ved at lukke 2 m af pr hul på 3. pind (strik 3 m, luk 2 af, *strik 7 m, luk derefter 2 m*, gentag runden ud, slut med at strikke 4 m), og på næste pind tilsvarende slå 2 m op over de aflukkede masker.
  • Strik i alt 8 pinde.
  • Luk af - hverken for stramt eller for løst!
Montering:
  • Sy ender ind, sy knapper i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar