onsdag den 11. november 2015

Vandresistent flagranke

Jeg har tit ærgret mig over, at mine flotte flagranker ikke kan holde til fast at hænge ude. Jeg tager dem med ud, når der er fødselsdag i haven, men ellers er de indedørs-pynt. De bliver meget hurtigt jordslåede og ulækre i det fugtige, danske vejr.
Men for nylig fik jeg en meget flot plastikpose af min svigermor. Eller faktisk fik jeg en pose med blommer fra deres have, men posen var så flot, at jeg blev næsten lige så glad for den som for blommerne, og jeg fandt på en måde at bruge posen, så den kom til sin ret...


Jeg klippede en trekantet skabelon ud af pap, som jeg forsigtigt at skar efter med en hobbykniv. Trekanterne skal skæres/klippes dobbelt imod fold, så de er rombeformede, når man folder dem ud. Jeg brugte 3 plastikposer, jeg havde liggende. Den ene er en Nettopose.
Snoren er lavet af dobbeltlagt venusgarn fra Yarnfreak hæklet til en lang række luftmasker på hæklenål 3. Det er 100% kunstgarn (akryl og nylon), så det er stærkere og mindre følsomt overfor vådt vejr end bomuld og uld. Jeg tror også, man kan bruge sejlgarn, sisal eller nylontråd fra gør-det-selv-butikker...
Derefter zigzaggede jeg plastikken fast på snoren på symaskine.
For at man kan komme til at hænge ranken op, er der ca. 50-60 cm snor uden flag  i begge ender.
Se en grundigere vejledning her.




Jeg synes, resultatet er blevet rigtig flot og festligt - især tager i betragtning at ranken er enkel og hurtigt at lave og at materialerne i sig selv er ret stygge. Jeg er generelt vild med flagranker! De er så flotte og festlige. Hvis du har lyst, kan du også besøge mine syede flagranker eller se opskriften på de hæklede...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar