Jeg styrtede hjem fra specialekontoret i dag, så snart jeg med rimelighed kunne holde fri. Jeg skulle afprøve idéer fra ferien. Vejret er for dejligt til at sidde indenfor, så jeg rullede den store forlængerledning ud og satte mig til rette i haven med symaskine.
I Paris fandt vi en lille butik med alle mulige små dimser (Den ligger på den gade, der hedder Oberkampf, hvis nogen skal der til og kunne tænke sig at finde den, på venstre hånd hvis man går i nord-østlig retning). Der var øreringe med småbitte plastikmænd, flotte indkøbsposer, tasker, lyskæder og alt muligt. Så mange små, sjove og skøre ting med mærkelige motiver og flotte farver. Nogen af tingene så ud til at være hjemmelavede.
Jeg købte en nusseklud til min venindes datter. Der var flere forskellige skøre, flade dyreformer at vælge imellem. De havde blødt, ensfarvet nusse-stof på den ene side og festligt lærred på den anden side. Øjnene var af filt og syet på i hånden - det evner jeg ikke. Det ser ud af helvede til, når jeg prøver at sy noget i hånden.
Det er jo så himmelråbende enkelt og fint med sådan nogle dyr! Jeg besluttede straks, når jeg kom hjem at pakke nussekluden ud (den blev pakket ind som gave i butikken, men indpakningen var alligevel kedelig, så pyt med den!) og lure på den og kopiere idéen. Desværre ligger gaven i min bagage, som ikke kom med hjem fra ferie samtidig med os, men muligvis er taget på ferie et eller andet sted uden mig eller måske ligger den og gemmer sig i et støvet hjørne i en lufthavn, hvem ved. Så da jeg ikke kunne vente med at gå i gang, måtte jeg bare sy mine nusseklude ud fra hukommelsen.
På to af mine nussedyr er den bløde side lavet af fleece, jeg har en kæmpe rest af. Det er meget blødt at røre ved, men det har den der kunsttof-følelse, som jeg ikke elsker. De andre to er har fløjl på den bløde side, det er ikke nær så blødt men til gengæld af bomuld og har derfor mulighed for at blive lidt rigtig, dejligt blødt med tiden.
Jeg prøvede også at finde bløde lærreder til den anden side af dyrene, men bortset fra den gule kanin, som er syet af et meget blødt og meget slidt dynebetræk, jeg har købt på genbrug, så gav jeg faktisk op og lavede bare dyrene af det stof, det var flottest. Det må blive slidt blødt med tiden eller også må man nøjes med at nusse med den anden side af dyret.
Idéen med at lave hestens manke med foldede pyntebånd har jeg stjålet fra en vinduesudstilling i anden butik, vi kom forbi. Det er ikke så blødt, men ser til gengæld fint ud og er sjovt og spændende at røre ved.
I Paris fandt vi en lille butik med alle mulige små dimser (Den ligger på den gade, der hedder Oberkampf, hvis nogen skal der til og kunne tænke sig at finde den, på venstre hånd hvis man går i nord-østlig retning). Der var øreringe med småbitte plastikmænd, flotte indkøbsposer, tasker, lyskæder og alt muligt. Så mange små, sjove og skøre ting med mærkelige motiver og flotte farver. Nogen af tingene så ud til at være hjemmelavede.
Det er jo så himmelråbende enkelt og fint med sådan nogle dyr! Jeg besluttede straks, når jeg kom hjem at pakke nussekluden ud (den blev pakket ind som gave i butikken, men indpakningen var alligevel kedelig, så pyt med den!) og lure på den og kopiere idéen. Desværre ligger gaven i min bagage, som ikke kom med hjem fra ferie samtidig med os, men muligvis er taget på ferie et eller andet sted uden mig eller måske ligger den og gemmer sig i et støvet hjørne i en lufthavn, hvem ved. Så da jeg ikke kunne vente med at gå i gang, måtte jeg bare sy mine nusseklude ud fra hukommelsen.
Jeg prøvede også at finde bløde lærreder til den anden side af dyrene, men bortset fra den gule kanin, som er syet af et meget blødt og meget slidt dynebetræk, jeg har købt på genbrug, så gav jeg faktisk op og lavede bare dyrene af det stof, det var flottest. Det må blive slidt blødt med tiden eller også må man nøjes med at nusse med den anden side af dyret.
Idéen med at lave hestens manke med foldede pyntebånd har jeg stjålet fra en vinduesudstilling i anden butik, vi kom forbi. Det er ikke så blødt, men ser til gengæld fint ud og er sjovt og spændende at røre ved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar